Kronprins Louis mor havde rigeligt at se til, med at holde styr på sin hidsige søn. Hans optræden og påklædning var ikke en fremtidig kejser værdig. Med årene fik Louis dog et mere roligt gemyt, og en mere passende måde at klæde sig. Efter Louis var blevet kejser, kom et par bedragere til slottet. Da lovede ham alt, og hvis bare de fik guld og sølvtråd, ville de væve de smukkeste klæder der nogensinde var set. Bedragerne der bare lod som de vævede og syede, sagde til alle der ikke kunne se tøjet, at tøjet var usynligt for alle der var dumme eller uintelligente. Ingen ville erkende at de var dumme, så alle beundrede det smukke tøj. Skulle kejseren gå til bekendelse, elle gå ud blandt sit folk uden en trævl på kroppen?